KLUBTURNERING 2021

KLUBTURNERING 2021

Klubturneringen vil i år blive afviklet i perioden 5. juli - 5. september med afslutning på finaledagen lørdag den 11. september.

Vi gentager succesen med Grønprik turneringsdag søndag den 5. september 2021 - varighed 3-4 timer. Denne turnering er for begyndere og let øvede spillere, som ikke har meget kamp erfaring. Man tilmelder sig individuelt. Indledende rundes individuelle resultater afgør hvilken makker, man spiller sammen med i afsluttende runde. Turneringen bliver kun gennemført ved minimum 8 deltagere.

Vi prøver igen i år at lave en +65 række. Man tilmelder sig individuelt, men alle kampene spilles som double kampe. Turneringsudvalget vil sammensætte nogle indledende puljer, hvor man skifter makker efter hver kamp. Det betyder, at det er ens individuelle resultater, som kommer til at tælle for at komme i semifinale/finale. Turneringen bliver kun gennemført ved minimum 8 deltagere.

Klubturnering:

Turneringsform - cupturnering:
Dvs. knald/fald kampe. 1. runde afvikles efter seedning. I lighed med sidste år går alle vindere af 1. runde videre i A puljen, mens alle tabere går videre i B puljen. Dermed er alle sikret mindst 2 kampe.

Indledende runde i herresingle, hvor der spilles om at komme i A eller B pulje, kan annulleres af lavest rangerende spiller, hvis spilleren ikke ønsker at møde den stærke modspiller. Dette skal gøres med det samme, når klubturnering er skudt i gang.

Vær opmærksom på at alle kampe spilles som bedst af 3 sæt.

+65 rækken afvikles med 3. sæt som et super-tie-break, med mindre der aftales 3 hele sæt inden kampstart.

Vedr. doublehold: Hvis den ene tilmeldte bliver forhindret/skadet inden første spillede kamp, er det tilladt at finde en ny makker og give turneringsudvalget besked om ændringen. Efter første kamp i runden er spillet, er det ikke muligt at ændre makker.

Klubturneringen vil som tidligere kulminere i en finaledag lørdag den 11. september (hvis vejret ikke er med os, afvikles kampene i den efterfølgende uge).

Vi spiller i følgende rækker:

Vi har i år som noget nyt lanceret en udfordringstavle, som hænger nede i klubhuset. Regler for denne står på tavlen. Placeringen på tavlen vil den 28. juni være udgangspunkt for seedningen i vores klubturnering. Hvis man ikke deltager i udfordringstavlen, vil klubturneringsudvalget vurdere, hvordan den enkelte spiller skal seedes. Eventuelle spørgsmål til udfordringstavlen bedes rettet til Henrik Leschly.

Finalerne lørdag den 11. september afvikles i følgende rækkefølge: Dame single A, Herre single A, Dame single B, Herre single B, Dame double A, Herre double A, Damedouble B , Herredouble B, Mix double A, Mix Double B, +65 double.
Vi gør opmærksom på, at vi ikke flytter rundt på kamprækkefølgen på finaledagen.

Hvis man er forhindret i at spille på finaledagen, SKAL man trække sig inden semifinalen.

Mvh STF klubturneringsudvalg
Helle Pedersen - Tlf. 26 12 02 57 - Mail: lykkemusen63@gmail.com
Linda Hansen - Tlf. 26 88 88 54 - Mail: lindbh@gmail.com

2021 Klubturnering.pdf 
2021 Klubturnering - information kampe.pdf 

 

Nyheder

Sponsorer