Introduktions forløb for voksne

Voksen introduktionen starter lørdag d. 25. april 2026 kl 12.00.
Derefter foregår træningen de efterfølgende 3 lørdage i maj fra 12.00 - 14.00. (Lørdag d. 2/5, 9/5 og 16/5).
Du får 4 x 2 timers træning med vores professionelle træner Sylvelser sammen med et par at foreningens erfarne spillere.
Du får også en helt ny ketcher, som du kan beholde hvis du forsætter med at spille tennis i STF.
Forløbet giver dig et indblik i tennissportens teknik, taktik og spilleregler, så du bliver i stand til at komme ud i solen og spille tennis når du har lyst og tid.
På kurset møder du mange andre nystartede, og måske din nye tennismakker.
Samtidigt kan du tilmelde dig et af vores senior træningshold, så du kan forsætte med at videreudvikle dit spil.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, så uanset om du har spillet tidligere eller er helt ny kan du deltage i forløbet, bare du har en par tennissko.
Voksen intro afsluttes d.23/5, hvor vi fra 14.00 - 16.00 afvikler en lille social turnering for jer, der har deltaget i forløbet og slutter af med grillpølser og en øl/sodavand.
Samlet pris 400kr
Ved indmeldelse i foreningene efterfølgende kan du beholde ketcheren, OG du får 200kr i rabat på årskontingentet.
Tilmelding: Klik på 'Opret Profil' herover, derefter kan du tilmelde dig og betale under 'Events' VOKSEN INTRO
Profilen giver os mulighed for at kontakte dig under forløbet - eksempelvis, hvis træningen aflyses/ændres grundet regnvejr.
Kom tidligt den 25. april
Den 25. april holdes der også 'Standerhejsning' der er den officielle åbning af udendørssæsonnen.
Vi mødes kl. 10.00, hvor STF´s bestyrelse byder velkomne til en ny sæson med morgenkaffe og standerhejsning, og fortæller om de kommende aktiviteter i klubben. Det plejer at være en hyggelig dag, hvor nye og gamle medlemmer mødes.
Voksenintro gennemføres efterfølgende fra 12.00 – 14.00.
Vi gælder os til at møde dig lørdag den 25. april.